Har du en søn eller nevø, der spiller computerspillet CS:GO, kan de have skrevet en ulovlig kniv på deres ønskeseddel.
Det er i hvert fald politiets frygt, da de i løbet af de seneste par år har set en stigning i antallet af beslaglagte våben, som østjyder har købt på hjemmesider uden for EU.
Sidste år havde Østjyllands Politi omkring 1000 sager, og i år har de indtil videre haft omkring 2000. Ifølge politiet er størstedelen af de beslaglagte våben knive, der ligner nogle fra bestemte computerspil.
- I for eksempel computerspillene Counter Strike (CS:GO, red.) og Fortnite kan man få forskellige våben, og dem kan man købe som replika på forskellige hjemmesider - som oftest i udlandet - og dem har folk bestilt, i takt med at spillene er blevet mere og mere populære, men man har ikke være bevidst om, at de var ulovlige, siger vicepolitiinspektør Martin Frank Rasmussen fra Østjyllands Politi til TV2 ØSTJYLLAND.
Grunden til, at Østjyllands Politi og Sydøstjyllands Politi advarer i forbindelse med julehandlen, er, at det er ganske almindelige mennesker - og ikke kriminelle bandemedlemmer - der bestiller knivene på nettet.
- Det, som vi oftest ser, er, at det er ganske almindelige forældre til unge mennesker, der køber de her knive, lyder det fra vicepolitiinspektør Martin Frank Rasmussen.
- Der er ikke nogen tvivl om, at vi også gerne vil advare imod det. Man sætter sig selv i en dum situation, fordi det er en overtrædelse af våbenloven, siger politiinspektør Michael Weiss fra Sydøstjyllands Politi.
Knivene er lette at finde på udenlandske hjemmesider som Wish og Ebay til kun 50 kroner. Men køber man en kniv, risikerer man at skulle betale 3000 kroner ekstra i bøde og i værste fald en plet på straffeattesten eller en fængselsdom.
Læs også Købte slangebøsse og blev sigtet for våbenovertrædelse- Man skal være opmærksom på, at selvom det ligner legetøj, så kan det godt være en ulovlig kniv, siger vicepolitiinspektør Martin Frank Rasmussen
Otteårig købte ulovlig kniv
En af dem, der købte en ulovlig kniv på nettet, var Susanne Finseth fra Horsens. Hendes otteårige søn fik sidste år lov til at bestille en kniv på hjemmesiden Wish, da hun ikke forestillede sig, at det var en ægte kniv.
- Jeg var i chok. Jeg troede, det var en legetøjskniv, siger Susanne Finseth til TV2 ØSTJYLLAND.
Susanne Finseth slap med en advarsel og en forskrækkelse. Men mange andre slipper ikke lige så let, og man kan sagtens blive straffet, selvom kniven er lavet af plastik.
- Det, der afgør om en kniv er ulovlig, er det, den skal bruges til. Altså er den hurtig at trække, og kan den agere et våben? Det er uanset, om det er plastik eller metal, siger Martin Frank Rasmussen og slår fast, at en køkkenkniv og en dolk ikke er ulovlig, hvis de bliver brugt til det formål, de er beregnet til.
FØLGENDE KNIVE KRÆVER TILLADELSE
- Knive beregnet til stød
- Springknive og springstiletter
- Faldknive og faldstiletter
- Foldeknive med todelt skæfte, hvis klinge kan foldes ud ved brug af hånd (butterfly-knive)
- Knive konstrueret til at hænge om halsen eller skulderen, således de kan trækkes med en hånd
- Kastestjerner, kasteknive, kasteøkser o.l.
- Blankvåben der fremtræder som en anden genstand, fx kårdestokke
- Knive med klinge over 12 cm - med mindre de bruges i erhverv, til husholdningsbrug eller ved jagt, lystfiskeri eller sportsudøvelse eller til et andet lignende anerkendelsesværdigt formål.
Kilde: politi.dk
Ønsker man at købe en kniv lignende den fra computerspillet CS:GO og udstille den på sit værelse, kan man kan ifølge vicepolitiinspektøren ansøge om en blankvåbentilladelse gennem politiet, før man køber kniven.
Læs også Mange trafiklys gået i sort: - Black friday får en anden betydningLigesom at købe spillertrøjer
Selvom det for nogle kan lyde mærkeligt at købe en skarp kniv på nettet, så har computerspilseksperten Miguel Angel Siguart et bud på en forklaring. Han er lektor i digitalt design på Center for Computer Games Research på IT-Universitetet i København, og han ser knivene som merchandise.
- Folk køber dem af den af samme grund, som folk køber fodboldspillertrøjer. Jeg tror, vi skal se de knive på samme niveau som indkøb af merchandise fra andre sportsgrene. Det er en måde at vise, at man holder med et hold, siger han til TV2 ØSTJYLLAND og slår dog fast, at han på ingen måde opfordrer til at købe knivene. De er ulovlige.
Ifølge ham er knivene noget helt særligt i Counter Strike (CS:GO), og det danske hold Astralis har for eksempel deres helt eget skin (udsmykning, red.) på deres knive.
- De der knive i Counter Strike virker som et statussymbol. Hvis man har spillet rigtig meget eller har brugt penge i spillet, kan man købe et skin til sin kniv, som ser anderledes ud end de ganske almindelige knive, alle spiller med. Det er en måde at adskille sig fra de andre spillere, siger Miguel Angel Siguart.
Hos Østjyllands Politi anerkender de, at det kan være svært at gennemskue hvilke knive, der er ulovlige, men er man i tvivl, er det bedre at kontakte politiet inden eller helt at lade være med at købe den.
Man kan også læse reglerne på Jægerforbundets hjemmeside via linket her.
Author: David Mills
Last Updated: 1703052003
Views: 1407
Rating: 4.7 / 5 (41 voted)
Reviews: 96% of readers found this page helpful
Name: David Mills
Birthday: 1961-01-24
Address: 999 Joel Village, East Eric, UT 69777
Phone: +3835537939815015
Job: Article Writer
Hobby: Animation, Fencing, Poker, Dancing, Meditation, Magic Tricks, Web Development
Introduction: My name is David Mills, I am a resolved, accomplished, unyielding, esteemed, talented, clever, transparent person who loves writing and wants to share my knowledge and understanding with you.